Vittarpgård hejser flaget

Jesper Arnth er femte generations landmand på Vittarpgaard nord for Varde, hvor han og hans ti ansatte hver dag sørger for gårdens 540 malkekøer. Desuden lægger han jord til et kildefelt, der i fremtiden skal forsyne Vardes indbyggere med rent vand.

Vittarpgaard nord for Varde har i mange år har været drevet som konventionelt landbrug. Jesper Arnth er femte generations landmand på gården, som primært har malkekvæg.

I dag kombinerer Jesper Arnth mælkeproduktionen med udlægning af arealer til et nyt kildefelt. For DIN Forsyning har fundet grundvand af rigtig god kvalitet i undergrunden under Vittarpgaards marker, og vandet skal i fremtiden sikre, at Vardes indbyggere har rent vand.

Dybt afhængig af rent land og rent vand

Om afhængigheden til både land og vand fortæller Jesper Arnth:

– Som landmand er jeg dybt afhængig af både land og vand for, at jeg kan levere produkter af god kvalitet. Rent vand er afgørende for min virksomhed. Mine køer er afhængige af at have vand at drikke for at de kan trives og producere god mælk, så enkelt er det. Og jeg kan ikke dyrke afgrøder på et land, der ikke er rent.

• – Som konventionel landmand er det også vigtigt for mig at understrege, at vi ikke bare sprøjter løs. Der er meget kontrol med vores brug af pesticider, og det er rigtig godt. Netop fordi rent land og rent vand er vores eksistensgrundlag.

Dyrker rent vand

Foruden besætningen af malkekvæg dyrker Jesper Arnth rent vand. Sammen med DIN Forsyning har han lavet en aftale om, hvordan kildefeltet skal beskyttes mod forurening i fremtiden:

– Jeg er rigtig stolt over, at der kan findes rent vand her på min jord, som ikke er påvirket af menneskelig aktivitet, selvom vi har drevet konventionelt landbrug her i fem generationer, siger han.

Det har vist sig, at vandet ligger godt beskyttet under et lerlag og befinder sig i 100-130 meters dybde. Og aftalen med DIN Forsyning har sat flere idéer i gang

– Det har fået mig til at overveje andre forretningsmuligheder kombineret med udlægningen af jorden. Vandet skal selvfølgelig beskyttes bedst muligt, og derfor kan jeg ikke sprøjte området. Så nu er jeg ved at finde ud af, hvordan jeg kan bruge det, fortæller Jesper Arnth.

Vindmøller, solceller og sprøjtefrie afgrøder

Jesper går generelt op i bæredygtighed og har især fokus på vedvarende energi som en ny mulighed ved kildefeltet:

– Min far tidligere sat vindmøller op i området. Nu er jeg ved at undersøge, om jeg kan få lov at sætte solceller op. Vi har sammen med DIN Forsyning bl.a. undersøgt, om et solcelleanlæg er kompatibelt med et kildefelt, og undersøgelsernes resultater viser, at det ikke ser ud til at kunne skade vandet. Desuden arbejder jeg på, om jeg kan dyrke sprøjtefrie afgrøder – eksempelvis græs til høproduktion. Så der er mange muligheder, siger han.

Godt samarbejde med DIN Forsyning

Nogle steder støder forsyning og landbrug hovederne hårdt sammen, og så er det meget svært at få lavet nogle gode aftaler om at beskytte af kildefelter.

Jesper er glad for samarbejdet og aftalen med forsyningsselskabet om udlægningen af hans arealer. Men han er også opmærksom på, at det ikke er en selvfølge:

– For mig er samarbejdet med DIN Forsyning vigtigt. Nogle steder støder forsyning og landbrug hovederne hårdt sammen, og så er det meget svært at få lavet nogle gode aftaler om at beskytte af kildefelter. Der er nok lige så mange holdninger til arealudlægning og dyrkningsaftaler i landbruget, som der findes landbrug. Men jeg vil opfordre til, at man ser det som en mulighed og en forretning. Samtidig skal man selv kunne være i det og have styr på regler og lovgivning, siger Jesper Arnth og håber, at han med sin tilgang kan være med til at inspirere andre i landbruget til at indgå gode aftaler med forsyningsselskaberne.

”To spadestik ned, og du er af med kemien”

Jesper fremhæver, at landbruget ofte er den klassiske syndebuk, når talen falder på pesticider og forurening af drikkevandet. Og historisk set er det heller ikke uden grund:

– Som landbrug har vi jo en historik op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne, hvor de midler, vi brugte til fx bekæmpelse af ukrudt, var anderledes skrappe sager end nu. Og selvom landbruget fulgte reglerne, skabte det alligevel store problemer for vores drikkevand, hvilket vi desværre ser mange steder i dag, fortæller Jesper og fortsætter:

– En lille anekdote fra da min far drev gården: På dunkene med sprøjtemidler stod der ”To spadestik ned, og du er af med kemien.” Og det var underskrevet af myndighederne. Myndighederne opfordrede simpelthen til at grave dunke med resterne af sprøjtemidler ned. Det kunne man jo aldrig finde på at gøre i dag, og for mig siger den historie noget om, hvor langt vi som landbrug har rykket os, slutter Jesper Arnth.

Vardes indbyggere forventes at få vand fra Vittarp i hanerne inden for tre til fire år.

 

Fakta om Vittarpgaard:

• Ejes af Jesper Arnth, som er femte generations landmand på gården, hvor han bor med sin kone og deres tre børn
• Har en besætning på 540 malkekøer
• Der hører 300 hektar jord til gården
• Jesper er netop kåret af Landbrug & Fødevarer som Fremtidens Landmand inden for bæredygtighed

 

Fakta: Udvikling i brugen af pesticider i Danmark

Grundvandet i Danmark er påvirket af mange års menneskelig aktivitet.

Kemikalierne har bl.a. været brugt i landbruget, kommuner og industrien, på jernbanestrækninger og hos private.

Mange af de rester, der findes i vores drikkevandet, er ikke længere tilladt til brug.  Det skyldes at godkendelsesproceduren er ændret i takt med øget viden på området.

De mest alvorlige fund skyldes punktforurening fra lossepladser og nedgravning af rester og emballage, der i fortiden var normal praksis og fuldt lovligt.

Målemetoderne er også forfinet gennem tiden, således at der nu kan måles flere nedbrydningsprodukter og i meget lave koncentrationer. Niveauer langt under den tilladte grænseværdi, og langt under de sundhedsskadelige niveauer.

 

I Danmark er der sket en stor udvikling i brugen af pesticider i landbruget.

Kravene til godkendelse og anvendelse er blevet skærpet markant inden for de seneste 30-40 år. Pesticidernes påvirkning på omgivelserne bliver testet via kontrolprogrammet VAP, hvor der bl.a. bliver set på nedbrydelighed og nedsivning. Når pesticiderne bruges korrekt på dyrkningsfladen vil de nedbrydes af jordens mikroorganismer inden de når grundvandet.

Der er der fokus på uddannelse af landmænd, der skal have opdaterede sprøjtecertifikater.

Der anvendes ofte nedsatte dosseringer og punkt- og præcisionssprøjtning vinder frem. Det har medført, at der benyttes markant lavere mængder af pesticider på markerne end tidlige.

Læs mere her:

https://lf.dk/viden-om/miljoe-og-klima/grundvand
https://www.landbrugsinfo.dk/public/5/0/d/grundvand_pesticider_grundvand